Har taget træningen lidt med ro efter VM, men fra i morgen går det løs igen, jeg er med på Voel KFUMs sponsorcykel, til Open Air Spinning ved Silkeborg Sportscenter. I alt er der 6 timers spinning, jeg er med som gæsteinstruktør på 3. time og køre de sidste 3 timer som deltager.

Glæder mig til at komme igang med træningen igen.

Jeg gentog bronzen fra enkeltstart i søndagens linieløbe. Franskmanden Quentin Aubague genvandt verdensmesterskabet, og tog sin anden guldmedalje i år.

“Jeg fik en rigtig dårlig start. Kroaten Mario Alilovic stak mega tideligt, og ingen optog forfølgelsen. Jeg så, at Aitor fra Spanien var i vanskeligheder på den første stigning, og valgte at gå frem og trække. Sidste år narrede han bronzen fra mig, og det turde jeg ikke skulle ske igen. Jeg fik lukket hullet til Mario, men som jeg havde frygtet, kørte Quentin Aubague som jeg desværre havde med på hjul kontra, og det angreb kunne hverken Mario eller jeg følge. Jeg forsøgte at stikke på sidste stigning, og det lykkedes også at få et hul. Lige før toppen gik jeg dog i krampe, og Mario kom tilbage. I afslutningen kunne jeg ikke holde ham og måtte så nøjes med bronzen. Jeg skal dog lige understrege at den er jeg faktisk rigtig glad for.

Nu ser jeg frem til mesterskaberne på hjemmebane i Roskilde i 2011.

I går havde jeg helt fri, ingen træning, en dag hvor jeg havde tid til at snakke med de andre hold, og få set noget cykelløb.
Det var rart ikke at skulle tænke på andet end at slappe af og lade op til løbet i morgen.

Dagen i dag er næsten en fridag, har net haft 45 min med let træning, og lige nu føler jeg mig helt ovenpå til i morgen.
Senere i dag sætter vi nr. på cykel og tøj, montere safteybaren, så det hele spiller 100% i forhold til UCIs regler.

Taktikken til morgen bliver sikkert, at jeg kommer på hårdt arbejde, mine konkurrenter er alle gode i afslutningen, derfor bliver der sikkert ikke de store muligheder for bare, at ligge på hjul, jeg bliver nød til, at se om jeg kan presse dem allerede på den første bakke, og stadig have kræfter til hele løbet.
En ting er helt sikkert, det bliver et rigtig spændende løb, hvor vi for alvor kan prøve hinanden af.

Første løb er nu afsluttet, jeg kom i mål som nr. 3 og genvinder bronzemedaljen fra sidste år.

Det var en hård enkeltstart som jeg fik disponeret godt, starter som nr. 3 med den tidligere verdensmester  Mark Homann et minut foran.
Efter få km. har jeg Homann inden for rækkevidde og det er kun et spørgsmål om hvornår jeg kører forbi ham. På vej op ad den lange og stejle bakke, lukker jeg hullet imellem os og kører forbi ham. Jeg kan nu se frem til næste rytter Aitor fra Spanien, der er ved at være på toppen af bakken, jeg kommer tættere på men når ham ikke inden det går ned ad.

På vej op får jeg også lagt lidt afstand til de 2 ryttere der startede efter mig, verdensmesteren og viceverdensmesteren.
Fra toppen af bakken er det bare fuld gas, jeg holder en god fart og kommer tættere på Aitor, men bagfra kører de også stærkt, og henter tid på mig, efter et hårdt løb kører jeg i mål som nr.3 og vinder bronze.

Jeg ser nu frem til løbet på søndag, hvor gælder det samlet start.
Der er ingen tvivl, det hele bliver afgjort opad, så det gælder om at være med når der bliver trådt på bakken.
Jeg er 100% klar til start, og kører efter mere metal.

Opvarmning på vejen

Første bakke 10% stigning...

VM - Canada Bronze Time Trail

Det har været en god rejse til Baie-Comeau. Vi fløj fra KBH til Fankfurt, Frankfurt til Montreol, og Montreol til Baie-Comeau.

Hele turen gik problemfrit indtil vi skulle videre fra Montreol, der var en række problemer med at få cyklerne videre til Baie-Comeau.
Vi rendte ind i en lufthavnsmedarbejder der virkelige havde fået Nej-hatten på, det kunne på ingen måder lade sig gøre, at de store kasse med cykler kunne være i deres lille flyvemaskine. Med stor list og kvindelig-stædighed fik vores træner rette på misforståelserne, nu kunne de store kasser komme med, dog med en enkelt dags forskinkelse.

Cyklerne kom som aftalt og alle var glade, vi fik hurtigt pakke cykler og grej ud af kasserne, kom i cykeltøjet og afsted på første træningstur.
Jeg havde kigget ruten godt igennem hjemme fra, og var godt klar over at der var et par gode bakker, men i virkeligeheden ser de noget anderledes ud, Silkeborg og omegen er fladt som en pandekage i forhold til Baie-Comeau, det er en virkelig hård rute, der bliver rigtig spændende at køre løb på.

Vejret har indtil i dag været ren sommer, skyfrit sol og næsten ingen vind, lidt anderledes end i Voel, hørt lidt om en par dråber regn.
Det er netop blevet tørvejr i Baie-Comeau, iflg. den lokale vejrudsigt få vi sommer igen i morgen.

Klokken er 16.51 lokal tid og jeg skal til at gøre klar til at spise aftensmad.

I 2008 kom UCI med en ny regl, der siger vi skal køre med en saftybar bag på cyklen, der forhinder at cykler bagfra kan få deres forhjul mellem baghjulene på cyklen foran.

Jeg har indtil nu kørt med en model i stål som vejer 1,9 kg. Nu har jeg fået lavet en ny og lettere model, den ene fordel er, at den er meget nemmere at sætte på og tage af, og  justering af afstanden til vejen og hjulene er og meget let.
Det helt store er vægten, den er nu nede på 630g, så min cykel er på engang blevet 1270 g lettere.

Nu bliver det spændende om UCI vil godkende modellen, den gamle er med i bagagen for en sikkerhedsskyld.

Så er transportkassen til cyklen ved at være helt opdateret.

Da vi rejste til WorldCuppen i Segovia – Spanien, var der en del ballade da vi skulle fra lufthavnen i Madrid.
Kassen var lavet sådan, at låget ligger på med en indvendig kant som de fire sider er skruet fast i, men den gik ikke.
Låget skulle af og indholdet tjekkes, det betød at min bagage skulle kaldes tilbage så vi kunne bruge mit værktøj til at skrue låge af, miværktøjet er ellers bare en alnmindelige skruetrækker. Alt var OK.

Denne gang har jeg lavet om på låget, så det er sat fast med hasper og nu kan åbnes uden brug af værktøj.
Skal indholdet tjekkes kan de selv åbne og kigge

Touren går til Canada.
Jeg er nu udtaget til VM i Baie-Comeau i Canada, med afrejse fredag 13/8.

Deltagerlisten viser, at der igen i år er flere ryttere i T1-feltet, godt at se feltet vokser.
Har tjekket filmklippet, der viser ruten og den ser rigtig god og spændende ud, mange bakker med stigningsprocenter op til 9%, hvilket er stejlt for T1-feltet.

På enkeltstarten kører vi en runde på 11 km, i linieløbet er det samme strækning, men vi kører den igennem to gange så distancen bliver 22 km.

Det bliver rigtig spændende at se om vi rammer dagen.

Se mere på den officielle VM hjemmeside, klik her

Jeg har nu i en periode trænet med en TT bøjle på styret, for at opnå mindre vindmodstand på enkeltstarten, og ad den vej vinde lidt tid.
Min anatomi gør, at det er rigtig svært for mig at bruge bøjlen så jeg har desværre har jeg ikke opnået de ønskede resultater, og venter med, at træne med bøjlen til næste sæson.

Touren gik til Louny, Tjekkiet.

Vi kørte fra Danmark fredag morgen kl 03.00 og ankom til hotellet  i Zatec kl. 14.30.

Straks efter vi havde fået nøgler til hotellet kørte vi til Louny for at få start nr., chips, og samtidig få trænet på ruten.

Lørdag morgen kørte vi første afd.  vores TT, jeg startede sidst, med tidligere verdensmester Mark Homann 30 sek. før mig.
Udlægget gik godt, jeg havde et godt overblik over de andre, efter få km. havde Mark og jeg passeret de andre ryttere.
Halvvejs gennem løbet var jeg forrest med ca. 12 sek. desværre var Mark stærkest på de sidste km, og kom i mål 9 sek. før mig.

Lørdag eftermiddag kørte vi anden afd. vores RR.
Jeg valgte at starte med et hårdt udlæg for at ryste de andre, hvilket også så ud til at fungere som tænkt.
Vi havde 4 omgange foran os, og jeg alene forrest hele vejen rundt, på det sidste stykke slap kræfterne op, og Mark kørte forbi mig umiddelbart før mål.

Denne blev det til 2 anden pladser.

Med nyt træningsprogram fra FormTop ser jeg frem til VM i Canada, og håber at ramme dagen